Klub 807 slagsang

 

Veteran-sange

Veteraner er normalt glade mennesker, der elsker sang og musik. Så det var helt naturligt, at der også blev komponeret en særlig veteransang, som nu bliver anvendt ved festlige lejligheder.

Det var Karen Troelsen, gift med stationslederen i Silkeborg Marius Troelsen, der engang formentlig i slutningen af 1980´erne komponerede veteranernes festsang, som i starten blev brugt i Silkeborg til juletræsfester, men senere blev en fast bestanddel af de festlige indslag i veteranklubben i Midtjylland og i de senere år også altid afsynges ved de store landsfester i Fåborg for alle landets veteraner. Karen Troelsen var i øvrigt ikke huspoet i større målestok, men her ramte hun tidsånden i sjælden grad. Hun døde i 2011, 92 år gammel. I dag er sønnen Lars Troelsen udrykningsleder på Falckgården på Trindsøvej i Århus.

 

 

807 VETERANERNES SLAGSANG

 

Melodi: ”Sov dukke Lise”

 

 

Er kroppen lidt gammel, ja tung og træt

det skorter dog ej på ”humør”

for venskab og samvær gør livet let

gi’r hverdagen liv og kulør…

Hej veteraner, gi’ den en tand

vis bare verden, du stadig kan

synge og smile og være glad

i sorg og glæde, vi hjælpes ad.

 

Når ”drenge og piger” i muntert lag

sig morer med kløgt og med vid

det svirrer i luften med fy-y-da-da

som både har lune og bid…

#Hej veteraner, gi’ den en tand…

 

Vort liv var et ”slæv”, vi har gjort det godt

vi sled båd’ ved nat og ved dag

og vi spytted’ i næven, fik stort af småt

at virke for Falck var ”vor sag”…

#Hej veteraner, gi’ den en tand…

 

Vi byggede korpset, som vi har så kær

med midler der ofte var små

vi håber ”de næste” forstår det’s værd

så korpset: Vil altid bestå…

#Hej veteraner, gi’ den en tand…

 

Kast blikket tilbage på tid’n der gik

så dukker kærminderne frem

men skuer du fremad med frejdigt blik

du mange vil se li’som dem…

Hej veteraner, gi’ den en tand

vis bare verden, du stadig kan

synge og smile og være glad

i sorg og glæde, vi hjælpes ad.

 

 

Karen Troelsen, Silkeborg