1906
3. okt Sophus Falck starter selskabet København og Frederiksberg Redningskorps A/S i Ny Kongensgade 15 i København.
Redningskorpsets opgave er ikke at foretage brandslukning men at lave brandredning eller følgeskadebekæmpelse, som at begrænse vandskade ved overdækning af møbler og andre værdier, og yde hjælp ved stormskade og oversvømmelser.
1908
Redningskorpset udvider med ambulancetjeneste og præsenterer Skandinaviens første automobilambulance med genoplivningsudstyr m.m.
Sophus Falck ved en brandsluknings-demonstration.
1910
Redningskorpset flytter til Ny Kongensgade 9. – Der er nu 15 ansatte.
1912
Selskabet begynder at benytte betegnelsen Falcks Redningskorps.
1919
1. april, Falck etablerer sig i Odense ved opkøb af vognmand Steffen Maiers ambulance-transport og overtager derved ambulancedriften i Odense.
1. nov, Falck etablerer sig som selvstændigt aktieselskab i Odense med lokal kapital og lokal bestyrelse, som Fyens Redningskorps A/S.
1921
Falcks zonebrandvagter oprettes.
Den første i Ubberød på Fyn, herefter breder det sig hurtigt til hele landet.
3. okt De Danske Redningskorps Fællesforbund oprettes, formålet er at fremme og oprette redningskorps i Danmark, samt varetage korpsenes interesser og sørge for korpsenes ensartethed i virkemåde og virkefelter.
Redningskorpsene i København, Odense og Aalborg er medlemmer fra starten.
1922
18. maj Den første brandudrykning i Odense sker til en husbrand i Blommenslyst.
1927
Sophus Falck dør og hans søn Rudolph Falck overtager direktørposten.
Falck etablerer sig i Århus ved at overtager vognmand Christian Petersens ambulancer, han ansættes som redningsfører.
Stationen etableres i Nørre Alle 29.
1930
De to ledere af Falcks zonebrandvagter på Lolland Falster, Reinholdt Hansen og Johannes Hare bliver ekskluderet af Falcks organisation og fortsætter Lolland-Falsters Redningskorps i Eskilstrup som Zone Redningskorpset.
1938
Dec. Falck har nu brandslukningsaftaler med 675 land-kommuner.
1947
Falcks Flyvetjeneste bliver etableret ved køb af et tomotores Monospar ambulancefly.
1954
Falck etablerer station i Langenfelder Damm 61 i Hamburg for at kunne hjælpe Falck-abbonnenter på vej til eller fra det sydlige Europa.
1956
3. okt, Falck fylder 50 år er landsdækkende med 100 stationer og er ubestridt Danmarks største brand- og redningskorps.
1958
Falcks Redningskorps A/S bygger nyt hovedsæde på Polititorvet i København.
Falck-Zonen A/S
1963
1. jan, Falcks Redningskorps køber aktierne i Zone-Redningskorpset for 10,8 mio. kr. og sammenlægges under navnet Falck-Zonen A/S.
1964
Stationen i Hamburg flyttes til et af Falck nyopført hotel på Kielerstrasse 333
1966
Falck går, som en af de første virksomheder i Danmark, ind i EDB-alderen med købet af et IBM 360 anlæg.
Falck-Zonen EDB-behandler nu sine 700.000 abonnenter.
1969
21. feb, Falcks Flyvetjeneste sælges til A.P. Møller-Mærsk Gruppen.
1971
Falck-Zonen overtager H.F. Nielsens maskinfabrik i Haslev, med henblik på at bygge egne special-køretøjer.
1974
Behovet for patienttransport mellem landsdelene gør at Falck Air A/S bliver etableret med et Brittan Norman Islander ambulancefly.
Falck A/S
1977
Falck-Zonen ændrer navn til Falck.
1981
1. jan, Falck Teknik A/S starter som et selvstændigt datterselskab, en sammenlægning af handelsafdelingerne i Århus, Vejle og Gladsaxe.
Falck Redningskorps A/S
1982
1. jan, Der gennemføres en fusion mellem de seks aktieselskaber Falcks Redningskorps A/S København, Odense, Århus, Aalborg, Vejle og Næstved til Falcks Redningskorps A/S med en aktiekapital på 20.124.000 kr.
1984
Falck Air A/S køber et tomotors jetfly af typen Ceesna Citation.
1988
15. april Familien Falck sælger redningskorpset til Baltica Forsikring for 324 mio. kr.
1. juni Lars Nørby Johansen bliver ansat som adm. dir.
1990
Hotel aktiviteterne i Hamborg frasælges.
1991
Ejerkredsen udvides med flere forsikringsselskaber og institutionelle investorer.
1993
1. okt ISS Securitas købes og fussioneres med Falck Sikring til Falck Securitas.
1995
7. april Falck bliver noteret på Københavns Fondsbørs.
1996
Ved udgangen af året afvikles autohjælpaktiviteterne i Hamborg og vagtcentralen omdannes til Falck Euroservice.
1998
29. maj Falck Air A/S sælger fly og aktiviteter til taxi-fly selskabet North Flying i Aalborg.
I Handelen til ca. 50 mio. kr. indgår to Ceesna Citation jetfly, selskabets tredie jetfly, en Lear Jet 55, sælges til en køber i USA.
1999
11. juni Den hollandske sikringskoncern NVD med 7.000 ansatte købes for 577 mio. kr.
Group 4 Falck A/S
2000
2. maj Group 4 og Falck fussionerer til Group 4 Falck. Ny koncernchef bliver Lars Nørby Johansen den tidligere adm. dir. i Falck, mens Group 4s hidtidige direktør Jørgen Philip-Sørensen bliver bestyrelsesformand og med Danisco direktør Alf Duck-Pedersen som næstformand.
Største aktionærer bliver Jørgen Philip-Sørensen, ATP og LD.
2002
8. maj Group4Falck overtager den amerikanske sikringskoncern Wackenhut.
Koncernen opererer nu i over 80 lande med en samlet omsætning på mere end 32 mia. kr.
Redningskorpset selvstændiggøres i forhold til sikringsvirksomheden og 1993-strategien om at opnå synergieffekter mellem redningskorps og sikringsvirksomhed opgives.
Som ansvarlig for koncernens redningsaktiviteter i Europa udnævnes den hidtidige redningsdirektør i Falcks Redningskorps, Allan Søgaard Larsen.
Falck A/S
2004
Juli Falcks Redningskorps adskilles fra Group 4 Falck og bliver selvstændigt børsnoteret.
Koncernchef for Falck A/S bliver den hidtidige redningsdirektør, Allan Søgaard Larsen, og i direktionen indtræder desuden økonomidirektør Morten R. Pedersen.
Group 4 Falck fussioneres med den engelske sikringskoncern Securicor og fortsætter som Group 4 Securicor, som senere bliver til G4S.
19. nov Falck A/S offentliggør at man har modtaget et købstilbud fra investeringsfonden Nordic Capital.
Falcks bestyrelse anbefaler aktionærerne at tage imod tilbuddet på 60 kr. pr. aktie.
2005
23. feb 98,5 procent af aktiekapitalen har sagt ja til tilbuddet fra Nordic Capital, og Falck A/S bliver afnoteret fra Københavns Fondsbørs.
2006
16. okt Falck køber ActivCare A/S, Danmarks største sundhedsfaglige vikarbureau, Falck går nu ind i formidling af vikarer til sundhedssektoren.
2009
Maj Falck Nutec, der arrangerer rednings- og sikkerhedskurser til blandt andet offshore sektoren, har nu indgået sin første kontrakt i Mellemøsten og åbner et træningscenter i Abu Dhabi.
Falck Nutec driver nu mere end 20 træningscentre over hele verden.
2010
Lundbeckfonden køber 36% af aktierne i Falck A/S for 2,8 mia. kr.
2011
Nordic Capital sælger sine aktier. Falcks hovedaktionærer er nu Lundbeckfonden og KIRKBI.
2012
I de følgende syv år efter afnoteringen udvider Falck forretningen både forretningsmæssigt og geografisk. I dag er Falck repræsenteret i 34 lande på fem kontinenter og har fire forretningsområder: Assistance, Redning, Healthcare og Træning